Find inspiration til hjemmelavet påskepynt
Da der efterhånden er spredt lidt forskellige ideer ud til DIY påskepynt her på siden, har vi oprettet dette blogindlæg for at samle dem lidt og give et hurtigt overblik. Påskeferien byder, hvis vi er heldige, på det første forårsvejr, men det kan ligeså vel byde på mere sne og kulde, og derfor har vi fundet inspiration til kreative ting til påske, både hurtige og nemme, men også lidt større og mere tidskrævende ting. Noget kan sagtens lave indendørs, og andet skal måske til dels laves udendørs.
Magneter eller ophæng i gips støbt i silikoneforme
Støb søde figurer til køleskabet eller ophæng i silikoneforme. Gipsfigurerne kan efterfølgende males med Colour Fix og farvepigmenter, eller med akrylmaling.
Hvis du er mere til spiselig påskepynt kan silikoneformene naturligvis også bruges til at lave fyldte chokolader eller andre godter. Vi anbefaler dog du ikke bruger de samme silikoneforme til gips/betonstøbning, som du benytter med madvarer.
Lav flotte påskeæg i et væld af farver
Det er også muligt at støbe med gips (eller beton) i æggeskaller, og på den måde lave flotte æg i mange farver, der kan bruges i diverse påskedekorationer og til at pynte i hjemmet.
Både gips og beton kan indfarves, eller æggene kan males efterfølgende.
Udendørs påskefigurer med dekorationsbeton
Dekorationsbeton er modellerbart og kan bruges til at modellere skulpturer op omkring f.eks. flamingo. Det er frostsikkert og vejrbestandigt, og kan sågar stå under vand, så det er det oplagte materiale hvis du har lyst til at modellere store figurer i et ler-lignende materiale, hvor der ikke er brug for at figuren efterfølgende skal i en ovn og brændes.
Så hvordan du laver en påskehare som denne her >>
Indendørs modellering med selvhærdende ler
Selvhærdende ler kan bruges af både børn og voksne. Modeller søde påskefigurer eller rul leren ud og brug udstikkere til at lave fine påskeophæng, f.eks. påskeæg, påskekyllinger eller påskeharer.
Leren kan males med Colour Fix og farvepigmenter eller med akrylmaling.
Det er let at komme igang med, og leren finder du lige her>>
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.