Alginat (3D Afstøbning)

Med alginat kan du lave helt fantastiske 3D afstøbninger af hænder, fødder, og andre kropsdele. Materialet er ugiftigt og kan bruges af både børn og voksne. 

Alginaten bruges til at lave afstøbningen, og efterfølgende kan du støbe med gips, flydende afstøbningsbeton eller silikone

På denne side kan du finde vores udvalg af alginat. Du kan købe vores 3 typer alginater enkeltvis eller købe et afstøbningssæt, hvor der medfølger støbegips.

 

 

Læs mere om vores alginat her eller se produkterne herunder.

For en masse fifs og tricks om hvordan du får den flotteste 3D afstøbning - se videoen nederst på denne side.

 


{{amount}}

Hvad kan jeg lave med Alginat?

Med alginat har du mulighed for at forevige nogle af livets vigtige øjeblikke - om det er den nyfødtes små hænder eller fødder, den gravide mave, de nygiftes hænder med ringe på, eller flere generationer, der sammen laver en afstøbning, f.eks barn, mor, mormor og oldemor. Du kan sågar lave afstøbning af din hunds (eller kats) pote. Husk dog rigeligt med vaseline så deres pels ikke hænger fast i alginaten. Hvis du har en langhåret hund/kat, anbefaler vi at du klipper pelsen til først.

Du kan forme dine hænder som en skål, eller evt. en form for lysestage, så det ikke alene tjener som en flot 3D afstøbning af dine hænder, men også kan bruges mere praktisk. Der er masser af anvendelsesmuligheder og alt efter hvilket projekt du har i tankerne, er det vigtigt at vælge den rigtige alginat type.

 

Hvilken Alginat-type skal jeg bruge?

Den Hurtige Alginat bruges typisk til afstøbninger af barnehænder og -fødder. Da børn, specielt små børn, kan have svært ved at sidde stille i længere tid, er det oplagt at vælge den hurtigste alginat, der ikke kræver at de skal sidde stille alt for længe. Her ville barnet omtrent skulle holde sig i ro 1 minut.

Den Normale Alginat er "All Around"-typen som kan bruges til stort set alle typer opgaver.

Den Langsomme Alginat kan også bruges til fod- og håndafstøbninger, men er særlig anvendelig til større kropsafstøbninger, som f.eks. gravid mave.
Man kan med en reduceret vandmængde lave en cremet Alginat, som kan "smøres" på krop og ansigt. På denne måde og med denne type alginat har man væsentlig længere arbejdstid.
 
Alle tre typer kan bruges til div. afstøbninger og den væsentligste forskel er arbejdstiden/hærdetiden, samt mængden af færdigblandet alginatmasse. Den hurtige alginat giver omtrent 1,5 l alginatmasse, mens den normale og den langsomme alginat giver ca. 2 l færdig alginatmasse. Dette er vigtigt at bemærke når man skal regne ud hvor meget alginat man skal bruge til sin afstøbning.
Når man skal vælge type Alginat er det vigtigt at man overvejer hvilket projekt, der skal laves, og hvem det skal laves af - om det er et barn eller en voksen og om der er flere personer, der skal være en del af afstøbningen. Hvis man er flere der deltager i afstøbningen, kan det være en fordel at vælge den normale eller langsomme alginat, der giver lidt mere tid til koordinering

Hvor meget Alginat skal jeg bruge? 

Ved støbning af f.eks. hånd: Mængden af alginat, der skal bruges, afhænger af håndstilling, samt den beholder, hvor hånden skal støbes i. Selvom hånden ikke ændrer massefylde, skal der en noget større skål til en åben hånd end en knyttet hånd, og det har selvfølgelig betydning for hvor meget alginat, der kan være rundt om. Beholderen skal helst ikke være meget større end det som ønskes afstøbt, da der ellers bare går en masse alginat til spilde for at fylde formen op. Der skal blot være plads til alginat hele vejen rundt, så hånden er dækket. En pose med 450 g alginat giver for den normale og langsomme alginat ca. 2 liter færdig masse og for den hurtige alginat ca. 1,5 liter færdig masse.

For at beregne mængden af alginat du har brug finder du den beholder du ønsker at benytte, tager et decilitermål, og måler, hvor mange liter vand, der er i beholderen, når hånden er dernede. På den måde ved du præcis hvor meget alginat du har behov for.

 

Hvilke ting skal jeg bruge til at blande Alginat?

Når du først står i dit køkken med din valgte alginat, skal du finde alt det frem, du skal bruge. Du skal bruge den beholder du har valgt, et termometer til at måle vandtemperaturen, et piskeris/håndmikser til at blande alginat og vand, og et målebæger til at måle vandmængden.

Udover alginaten og dit valgte støbemiddel (gips, flydebeton, silikone, etc.) skal du altså bruge:

  • Beholder: spand, skål, etc.
  • Termometer
  • Piskeris/håndmikser
  • Målebæger
  • Ekstra skål til at blande gips i.

Da alginaten på ingen måder er sundhedsskadelig, kan du roligt bruge den samme skål som du ælter dej i, til at blande alginat.

Du kan læse nærmere om fremgangsmåden og de enkelte alginater her eller inde på de forskellige typer alginat: den Hurtige Alginat, den Normale Alginat eller den Langsomme Alginat.

 

How to-video med Erik Heiss