How-to Videoer med Alginat
Her på vores samlede oversigt over vejlednings- og inspirationsvideoer med alginat, finder du alt fra metoder og fif til at sikre flotte resultater, til projekt ideer, som du kan anvende til dit næste alginat projekt.
Babyfods afstøbning med "Den Hurtige" alginat
I disse to videoer får du en kort introduktion til, hvordan du laver fodafstøbninger af babyer og mindre børn med hurtig alginat. Denne type alginat er særligt velegnet til babyer, små børn og andre, der har svært ved at sidde stille i længere tid.
Du har cirka 40 sekunder til at blande alginaten, og derfor anbefales det at bruge en elpisker for at opnå den rette konsistens.
OBS: Det er vigtigere at overholde blandetiden end at få alle små klumper rørt helt ud. Afstøbningen bliver stadig flot, selvom der forekommer mindre klumper i materialet.
Tips og tricks til den perfekte afstøbning
I denne video får du en gennemgang af små tricks, der kan hjælpe dig med at undgå typiske fejl som lufthuller i din afstøbning.
Ekstra tip: Gem en lille smule gips til efterarbejde. Hvis der opstår mindre lufthuller i afstøbningen, kan de nemt udbedres med gips blandet med en smule vand. Gipsen kan påføres og glattes med fingrene eller et fladt redskab, så resultatet fremstår jævnt og ensartet.
3D afstøbning af families hænder - lav en personlig lysestage
Her kan du se, hvordan der laves en afstøbning af en hel families hænder med normal alginat. Denne type alginat er et oplagt valg, når flere personer skal deltage i afstøbningen, da den giver bedre tid til processen.
Guide til afstøbning af hånd med normal alginat og flydende afstøbningsbeton
Det er også muligt at bruge beton til afstøbning i alginat. Da alginat indeholder meget vand, skal den flydende afstøbningsbeton have længere tid til at tørre, cirka 48 timer, før afstøbningen tages ud af formen.
Når afstøbningen tages ud, vil overfladen stadig være fugtig. Det er derfor vigtigt at håndtere den forsigtigt, da fine detaljer kan tage skade. Afstøbningen er færdig, når overfladen er helt tør.
Familieafstøbning med cremet alginatmasse på bord
Her præsenteres en alternativ metode til at arbejde med alginat. Ved at bruge mindre vand opnås en mere cremet konsistens, som gør det muligt at anvende alginat på vandrette overflader.
I denne inspirationsvideo vises, hvordan teknikken kan bruges til større afstøbninger, for eksempel som et fælles familieprojekt. Metoden anvendes også ved afstøbning af gravid mave og eventuelt ansigter.
Vejledning til maleteknik - bronzepatinering med dry brush
I denne video får du vist en patineringsteknik, der kan give din afstøbning ekstra finish. Dry brushing er en enkel metode, som kan bruges til at fremhæve detaljer og give afstøbningen et mere personligt udtryk.
Tip: Ønsker du en sølveffekt, kan teknikken anvendes med perlemor oven på en sort bundfarve.

.jpg)