3D Afstøbning - lufthuller i alginat=små knopper på gipsafstøbning

Små vorter / knopper på hånd- eller fodaftryk ved 3D afstøbning

Når materialer blandes op til støbning, er det svært at undgå at der blandes/piskes luft med i blandingen, hvadend det er silikone, alginat, gips, beton, etc.. Når man laver sin alginatform skal man derfor være opmærksom på at der piskes luft ind i alginatgummien når man blander det op, og hvis man ikke gør noget for at fjerne det inden man stikker hånd eller fod i formen, kan det komme til udtryk på formen i form af små bobler / vorter / knopper på undersiden af formen, da luftboblerne vil søge opad og blive fanget under hånd/fod/andet.

På billederne her er der eksempler på hvordan luftboblerne i alginaten kommer til udtryk på gipsafstøbningen.

Undgå luftbobler i alginat

For at undgå disse luftbobler er det vigtigt at man vibrerer/banker på beholderen med alginatgummi umiddelbart efter alginaten er blandet op. Da man arbejder med begrænset tid når man støber med alginat kan man ikke bruge meget tid på at vibrere alginaten.

Når hånd eller fod derefter stikkes i alginaten er det en fordel lige at bevæge hånd/fod rundt for at undgå at luftbobler sætter sig på undersiden.

 

Pudsning af færdig gipsafstøbning

Hvis der alligevel er lidt luftbobler eller 'knopper' fra alginaten på gipsafstøbningen, kan de efterfølgendes fjernes med et værktøj - f.eks. en kniv eller lille spartel, eller andet spidst.

Du kan finde 3D Afstøbningssæt med og uden Colour Fix her.

Colour Fix er en klar lak, der er ligeså flydende som vand, og som er genial til at lakere gipsafstøbninger, så man sikrer at de er lette at støve af og tørre af for fedtede fingre.

Tilsættes der farvepigment til Colour Fixen kan den også bruges som maling.

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar