Flydende silikone

 

 

 

preload spinner

Tinhærdende silikone til støbning af forme

Flydende formsilikone 

Forskellen på formsilikone hård S40, medium S30 og blød S15 er hårdheden. S40, S30 og S15 henviser til shore-skalaen, som fortæller om hårdheden på silikonen. Jo højere shore-værdi, jo hårdere, nere formstabil silikoneform får du. Silikonerne er lige flydende når de blandes op, og det er først ved den hærdede silikone at du kan mærke forskel på hårdheden. Når du skal vælge hvilken formsilikone, der er bedst til dig, skal du se på det emne du ønsker at afstøbe. Hvis du ønsker at afstøbe en figur med mange negative slip, skal du vælge den blødeste silikone, Blød S15. Et eksempel på negativt slip kunne være en afstøbning af et hoved, hvor selve halsen er smallere end hovedet. Her ville selve hullet (halsen) din afstøbning skal op af være mindre end det hovedet du skal have igennem, og det ville derfor være bedst at vælge en blød silikone med god fleksibilitet, så formen kan give sig når hovedet skal trækkes igennem. En form helt uden negativt slip kunne f.eks. være en pyramide.

Bemærk at en silikone afstøbning som et hoved oftest ville blive lavet ved at lave formen i to dele, hvorved man undgår det negative slip, men da det ikke er alle figurer, hvor man kan undgå negativt slip ved at lave formen i to dele er det stadig vigtigt at overveje hvilken hårdhed, der passer bedst til det emne, der skal støbes. Hvis man vil støbe blødere emner, f.eks. stearin eller sæbe, er det også en fordel med en blødere silikone.

 

For at få så stabile forme som muligt, skal man dog altid gå efter den hårdest mulige silikone, der passer til det man vil afstøbe. Flydende Silikone til støbning Medium S30 er en god allround-silikone, der ville kunne bruges til de fleste opgaver, og Formsilikone Hård S40 er god til opgaver hvor du har brug for mere formstabilitet.

Platinumhærdende silikone til life casting og varmere støbematerialer

 

Body Silikone

Body Silikone S10 er velegnet til silikonestøbning af kropsdele og emner, der har kontakt med huden. Denne silikone tåler ligesom den varmebestandige op til 250°C, men har en shoreværdi på 10, hvilket betyder den er til den blødere side. Hvis du vil støbe emner af silikone, f.eks. fiskegrej (agn), koraller og vandplanter til akvarier er body silikonen også den mest velegnede.

Hvis du skal lave små silikoneforme, kan det også være en fordel at vælge en platinum hærdende silikone som body eller varmebestandig silikone, da disse skal blandes 1:1, hvilket er noget nemmere at måle end de små mængder af hærder, der skal til tinhærdende formsilikone.

 

Varmebestandig Silikone

Varmebestandig Silikone er velegnet til fremstilling emner, som kræver høje temperaturer med smeltepunkt op til 250 grader. Silikonen tåler temperaturer fra -60°C til 250°C. Silikonen har en shore-værdi på 25. Udover shore-værdi deler den varmebestandige og body silikonen mange af de samme egenskaber, og denne vil derfor også være velegnet til små støbeforme.

 

Penselbar Silikone

Penselbar Silikone er velegnet til at lave masker og kunstig hud. Som navnet angiver pensles silikonen på emnet, hvorved man kan opbygge f.eks. en maske. Arbejdstid er 5-10 minutter og derfor skal man blande lidt op af gangen. Silikone til life casting.

 

Farve til indfarvning af silikone

Silikonefarverne er specielt designet til brug med silikone og er kraftigt farvende. De kan bruges sammen med alle de forskellige former for silikone og kan såvel bruges af professionelle som til hobby.