Alginat "Den Langsomme" 10 min.

Stykpris v/ 1 stk. 119,00 DKK

Stykpris v/ 3 stk. 99,67 DKK 119,00 DKK Stykpris v/ 10 stk. 84,90 DKK 119,00 DKK

stk.

Levering 1-3 hverdage - Fri levering ved køb på over 599 kr

Alginat Gummi er ideelt til at lave afstøbninger af kropsdele såsom hænder, fødder m.m. Det kommer i pulverform i poser a 450 g og skal blot blandes med vand. Alginat er udvundet fra alger i havet, og er helt ufarligt og pH-neutralt. F.eks. bruges det også ved tandlægen til at lave tandaftryk af.

Med "Den Langsomme" Alginat får du en langsomt tørrende alginat, der er godt egnet til at lave kropsafstøbninger, som f.eks. en gravid mave.


Vær opmærksom på at der ikke er gips med når du vælger denne løsning, men at du kan finde det her.

BEMÆRK! Denne alginat type er ikke anvendelig sammen med flydebeton.


Ud af et 3D Afstøbningssæt kan du enten lave:

  • 1 par (mindre) voksenhænder som holder i hånd*
  • 3 stk. aftryk af babyfod*
  • 1 aftryk af voksenfod*

*Bemærk at mængden afhænger af størrelsen på det afstøbte.

 

"Den Langsomme" Alginat

  • Blandingsforhold: 1,8 l vand til 450 g alginat (Du får ca. 2 l færdigblandet alginat.)
  • Vandtemperatur: 35 grader
  • Blandetid: 5 min (Alginaten ændrer farve fra lys blå til kraftig lilla)
  • Arbejdstid: 2 min (Alginaten ændrer farve til lys lilla)
  • Tørretid: 3 min (Alginaten er lys blå, når den er tør)

Tiderne er vejledende.

 

Vær opmærksom på at alginatforme typisk kun er engangsforme og skal bruges samme dag, som de er fremstillet.
Ønsker man at lave sin afstøbning i beton, er det kun muligt med den hurtige alginat, da der opstår en kemisk reaktion med den Normale og langsomme alginat.

 

 

Hvor meget alginat skal jeg bruge?

Ved støbning af f.eks. hånd: Mængden af alginat, der skal bruges, afhænger af håndstilling, samt den beholder, hvor hånden skal støbes i. Selvom hånden ikke ændrer massefylde, skal der en noget større skål til en åben hånd end en knyttet hånd, og det har selvfølgelig betydning for hvor meget alginat, der kan være rundt om. Beholderen skal helst ikke være meget større end det som ønskes afstøbt, da der ellers bare går en masse alginat til spilde for at fylde formen op. Der skal blot være plads til alginat hele vejen rundt, så hånden er dækket.

For at beregne mængden af alginat du har brug for, finder du den beholder du ønsker at benytte, putter din hånd deri i den valgte håndstilling og fylder vand i til det når den højde du ønsker. Herefter bruger du et decilitermål til at måle mængden af vand. Eksempelvis: Hvis dette blev 4 liter vand, kan du regne ud at du skal bruge to poser langsom alginat, da der bliver ca. 2 l færdig alginatmasse af 1 pose.

 

 

Fremgangsmåde ved afstøbning af hånd i beholder:

  • Beslut hvordan hånden skal holdes.
  • Find en passende bøtte til den valgte håndstilling. Hånden skal kunne være i bøtten uden at røre siderne og bunden, men med så lidt spildplads som muligt. På den måde skal du ikke bruge mere alginat end højst nødvendigt.
  • Brug et målebæger til at måle hvor meget vand der kan være i bøtten, når du har hånden i bøtten. På den måde kan du se hvor meget alginat du skal bruge til din afstøbning.
  • Put evt. vaseline på hånden - så slipper den lettere når alginaten er tør.
  • Alginat og vand piskes sammen - vær ekstra opmærksom på at du følger den rigtige vejledning da de 3 typer alginat kræver forskellige temperaturer, samt varierer i arbejdstid og blandingsforhold.
  • Der piskes (indenfor blandetiden) til du har en homogen/grødet masse.
  • Hernæst putter du hånden i alginaten (i den udvalgte bøtte) og holder hånden stille til massen er fast.
  • Når massen er fast lirker du forsigtigt din hånd fri og trækker den ud.
  • Du har nu en færdig alginatform af din hånd og kan gå igang med at støbe i den. Det kan gøres med flere forskellige materialer, som gips, vores super letflydende afstøbningsbeton, nogle gummi- og plasttyper.

 

 

Støbning med Ekstra Stærk Støbegips:

  • For at måle hvor meget gips der skal bruges, skal du kende massefylden på din hånd. Dette kan f.eks. gøres ved at fylde et liter-mål halvt op med vand, putte din hånd deri, og aflæse vandmængden og trække den halve liter, der var fra start, fra denne mængde. (F.eks. 0,9 l - 0,5 l= 0,4 l betyder at din hånd fylder 4 dl og det er derfor ca. denne mængde gips du skal blande op.)
    Alternativt kan du fylde din alginatform op med vand, og efterfølgende hælde dette vand over i et decilitermål og på denne måde se hvor mange deciliter gips, der skal til for at fylde formen.

  • Gipsen blandes med vand (temperaturen på vandet er underordnet)

  • Når vand og gips er pisket sammen til en flydende masse hældes lidt af gipsen i formen og formen bevæges rundt så gipsen kommer ud i alle kroge og fingerspidser.

  • Bank evt. let på formen for at afhjælpe luftlommer.

  • Herefter fyldes formen helt op med gips og stilles til side.

  • Efter ca. 2 timers tørretid kan du afforme din gipshånd. Vær ekstra forsigtig når du fjerner alginaten omkring fingrene eller andre tyndere/udsatte dele af gipsfiguren, så du ikke risikerer at disse brækker.

  • Til sidst renses gipshånden for alginat, og små gipsbobler, skabt af luftbobler, kan files/slibes af. Hvis der er er små lufthuller i gipsfiguren kan du blande lidt gips og en lille smule vand og forsigtigt bruge fingeren (eller et andet fladt, småt værktøj) til at fylde lufthullet med gipsen.

  • Hvis du ønsker at beskytte din gipsfigur og give den en smule glans, kan du male den med Colour Fix.

 

Find vores støbegips her.

Fremgangsmåde ved afstøbning af gravid mave
At lave afstøbning af gravid mave er vanskeligere end at lave håndaftryk i en beholder, men på ingen måde umuligt. Der er en del forskellige vejledningsvideoer på Youtube og at det er forskelligt hvilke mængder alginat og hvilken slags alginat der bruges, så søg endelig inspiration derinde inden i går igang, men hav forbehold for at alginaten måske ikke opfører sig magen til den video du har fundet på Youtube. Vi har bedst erfaring med at gøre det som beskrevet herunder. Sørg for at være velforberedte og have alt klar inden i går i gang.

Fremgangsmåden er på mange måder magen til metoden vi benytter til at lave håndaftryk af familie i denne video: 

 


Som i kan se i videoen bliver denne masse cremet, men man skal alligevel stadig arbejde lidt hurtigt. Vi anbefaler at den gravide sidder klar til at få smurt på og ikke deltager i processen med at blande. Man kan bruge enten den langsomme eller den normale alginat alt efter hvor lang tid man gerne vil have til arbejdet, men vær OBS på at 
de tider der står angivet på de to alginater passer ikke længere når man gør det på den her måde og tiden kan derfor ikke anvendes som vejledning i processen.

Materialer med vejledende mængder:



Vejledning til afstøbning af gravid mave med alginat

  1. Forbered jeres arbejdsplads. Klip hul i en plastikpose til maven og rul evt. et tæppe eller andet til siderne da alginaten vil glide lidt ned imens i står med det, så alginaten ikke kan flyde ud over kanten. Den gravide sætter sig godt til rette, så hun er klar til alginaten lægges på.
     
  2. Bland alginatpulver med vand der er 27-30ºC  - Tilsæt 5 g fiber til vandet først, og derefter alginatpulver. Fiberen får alginaten til at løbe mindre
     
  3. Der skal bruges ca. 950 ml vand pr. pose alginat, for at få en cremet alginatmasse (3,8 l vand til 4 poser//5,7 l vand til 6 poser)
     
  4. Når vandet er klar, hældes alle poser i på samme tid. Benyt en elpisker (eller gerne en boremaskine med piskeris på) til at blande pulver og vand, for at dette gøres så effektivt så muligt, da det muligvis er for hårdt at blande op med et almindeligt piskeris.
     
  5. Hvis massen føles lidt for tør kan i forsigtigt tilsætte en smule mere vand, men dette skal gøres ret tidligt i blandingsprocessen. - I kan evt. prøve at tilsætte 1000 ml vand fra start, hvis i synes det andet blev for tørt, men vi har bedst erfaring med 950 ml vand pr. pose.
     
  6. Efter massen er blandet, fordeles den ud over maven. Her skal posen og tæpperne sørge for at det ikke glider for meget ned. Da det ikke sætter sig lige med det sammen, skal i måske blive ved med at tage det der glider ned og lægge op på maven igen, indtil det har sat sig helt. (Denne proces bliver noget længere hvis i vælger den langsomme frem for den normale, så det skal være op til jer om i vil stå med det i x antal minutter længere og have lidt længere arbejdstid.)
     
  7. Når alginaten er tør skal der gipsgaze på for at støtte formen. Klip gipsgazen i mindre stykker, dyp i vand, og fordel over formen.
     
  8. 9. Når gipsgazen er tør, begynder i forsigtigt at vrikke formen løs og tage den af maven. 
     
  9. Sørg for at placere den færdige form på en pude eller et sammenrullet tæppe, så den ikke bliver trykket.
     
  10. Gips blandes med vand. 3,3 dl vand til 1 kg gips. Hvis gipsen ikke føles flydende nok tilsættes forsigtigt en lille smule ekstra vand. Lidt mindre vand vil resultere i en mere cremet gipsmasse i kan smøre ud, så maven bliver hul som en skål.
     
  11. Hæld gipsen i formen. Forsøg at tip formen undervejs, og bank på/vibrer formen så eventuelle lufthuller kommer op til overfladen.
     
  12. Gipsen skal tørre i min. 2 timer, gerne længere for at give den så meget styrke som muligt.
     
  13. Herefter pilles alginatformen forsigtigt af.
     
  14. Til slut pudses figuren af. Små "vorter" (luftbobler i alginaten) kan fjernes med kniv eller andet skarpt, småt værktøj. Kanterne kan pudses op med sandpapir eller lign. Lufthuller i gipsen kan fyldes med lidt tyktblandet gips der spartles ind i hullerne.
 

Kunder der har købt dette produkt har også købt