Har du lyst til et hyggeligt kreaprojekt, hvor alle aldre kan være med? Med gipsgaze og balloner kan i nemt lave nogle fine spøgelser, der kan pynte til Halloween. Sæt et lys ind i midten af spøgelset og mærk den (u)hyggelige stemning sprede sig.
Materialer:
- Gipsgaze (her er der brugt 10 x 270 cm, lidt under en rulle pr. spøgelse)
- Balloner
- Colour Fix
- Hvid farvepigment
- Lyskæde

1. Pust ballonen op og lad den hvile i et glas eller vase - alt efter hvor højt du vil have dit spøgelse. Sørg for at ballonen har større omkreds end glas/vase, da den ellers kan blive fanget inde i gipsgazen.
Klip gipsgzen i passende stykker - så lange at de kan nå hele vejen over ballonen og hænge ned på hver side, samt nogle i halv længde.
.jpg)
2. Dyp gipsgazen i vand - 1 stykke af gangen og læg det over ballonen, og arranger folderne pænt. Glat gipsen til omkring ballonen. Forsæt til spørgelset har fået 'skørter' hele vejen rundt og lad det tørre.
.jpg)
3. Bland Colour Fix og hvid farvepigment og pensl det på spøgelset når det er tør - men du kan selvfølgelig også male spøgelset i lige de farver du ønsker. Fordelen ved at male det allerede hvide spøgelse er at du beskytter gipsgazen og sikrer at du kan tørre spøgelset over med en hvåd klud, uden at gipzen suger fugten til sig.
.jpg)
4. Prik til sidst øjne ud, sæt eventuelt ophæng i, og sæt lys indeni - så er spøgelset klar til at pynte, lyse og spøge hele oktober.


-(Svensk).jpg)
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.