0,5 l Flydende Latex

49,00 DKK

stk.
Levering 1-3 dage - Fri levering ved køb over 400 kr.

Med 0,5 l Flydende Latex har du til opgaver, hvor der ikke er behov for en stor mængde latex, som f.eks. bunden af hjemmesko eller kunstige sår (makeup).

 

I vores latex er der kun 0,2% ammoniak, hvilket gør lugtgenerne minimale. Ammoniakken holden latexen flydende, og selvom den ikke er farlig, kan det virke generende for luftvejene. Derfor anbefales det at arbejde med latex i kraftig ventilation.

 

Flydende Latex og færdige latexforme tåler ikke sollys og skal opbevares mørkt, hvilket betyder at arbejdet med latex skal foregå indendørs eller evt. i skygge. Derudover tåler latex ikke olie, samt vores Metal PRO farvepigmenter. Vi anbefaler at Flydende Latex opbevares mellem 10°C -30°C.

Flydende Latex kan påføres med pensel. Ved flere lag opnås den bedste effekt ved at påsmøre latex i tynde lag og lade det tørre mellem hvert lag. Når laget er gennemtørt (blevet gulligt i overfladen/ændret farve) kan næste lag påsmøres. Påsmør/dyp gerne op til 20-30 gange.

Når man har lagt de første tynde lag på, kan det lette arbejdsprocessen at gøre latexen tykkere. Dette opnås ved at tilsætte Tykner. Der skal bruges 1-5% Tykner, hvilket betyder at man i 1/2 l latex max tilfører 25 ml.

Hvis man ønsker at indfarve latexen, kan MakeMake's farvepigmenter benyttes.

 

Latexformen kan benyttes som den er, men du også øge fleksibiliteten på din form ved enten at putte formen i tørretumbler eller ovn ved 70 grader i ca. 2 timer. I tørretumbler skal der medlægges et vådt håndklæde, og i ovn skal der stilles en skål vand med ind. 

 

Latexen kan også benyttes som effekt-makeup, hvor man smører den direkte på huden. Dette kunne for eksempel være til Halloween, hvis man ønsker at lave uhyggelige kunstige sår, rynker eller iturevet hud. Latexen har konsistens som mælk og du kan evt. komme Tykner i latexen, hvis du ønsker en lidt federe konsistens.  Når latexen tørrer op bliver den lettere gullig/gennemsigtig, og hvis du ønsker latex i anden farve kan du blande det med vores farvepigmenter. Da man kan være allergisk overfor latex, anbefaler vi at man tester ved at smøre en lille smule latex på huden først og afventer om der er nogen reaktion. Læs mere inde på http://allergi.astma-allergi.dk/andreallergier/latex

 

OBS: Da latex lufttørrer er det ikke muligt at lave afstøbninger ved at hælde latex rundt om emnet du ønsker at afstøbe. Hvis du ønsker at lave afstøbninger på denne måde, skal du i stedet benytte vores Flydende Silikone.

Vær opmærksom på at latexforme ikke egner sig til brug med alle typer støbebeton, da nogle støbebetoner i tørringsprocessen bliver meget varme, hvilket medvirker at latexformen begynder at klistre.

 

Holdbarhed: 6 måneder fra købsdato ved korrekt opbevaring 

 

Kunder der har købt dette produkt har også købt