1 l Flydende Latex

69,00 DKK

stk.
Levering 1-3 dage - Fri levering ved køb over 400 kr.

Flydende latex bruges blandt andet til at lave støbeforme til afstøbninger i f.eks. flydende afstøbningsbeton eller gips.

 

I vores latex er der kun 0,2% ammoniak, sammenlignet med 6% i almindelig latex. Lugtgenerne er defor minimale. Ammoniakken er ikke farlig, men kan virke generende for luftvejene, og derfor anbefaler vi alligevel kraftig ventilation under arbejdet.

 

Opbevaring: Flydende latex, samt latexforme kan ikke tåle sollys og skal derfor opbevares mørkt. Dette betyder også at arbejdet med latex ikke kan foregå i direkte sollys. Derudover tåler latex ikke olie, samt vores Metal PRO farvepigmenter. Vi anbefaler at Flydende Latex opbevares mellem 10°C -30°C.

Flydende Latex kan males på med pensel eller dyppes i latexen. Efter påførsel af et lag latex skal latexen tørre fuldstændigt før næste lag smøres på. Latexen er gennemtør når den er gullig/ændrer farve. Påsmør/dyp gerne op til 20-30 gange. Ved flere lag opnås den bedste effekt ved at påsmøre latex i tynde lag og lade det tørre.

 

Du kan øge styrken på din latexform ved enten at putte formen i tørretumbler eller ovn ved 70 grader i ca. 2 timer. I tørretumbler skal der medlægges et vådt håndklæde, og i ovn skal der stilles en skål vand med ind. Dette giver de mest optimale emner hvad angår slidstyrke og fleksibilitet.

Latexen kan også benyttes som effekt-makeup, hvor man smører den direkte på huden (eller dypper huden direkte i). Dette kunne for eksempel være til Halloween, hvis man ønsker at lave uhyggelige kunstige sår, rynker eller iturevet hud. Latexen har konsistens som mælk og du kan evt. komme Tykner i latexen, hvis du ønsker en lidt federe konsistens.  Når latexen tørrer op bliver den lettere gullig/gennemsigtig, og hvis du ønsker latex i anden farve kan du blande det med vores farvepigmenter. Da man kan være allergisk overfor latex, anbefaler vi at man tester ved at smøre en lille smule latex på huden først og afventer om der er nogen reaktion. Læs mere inde på http://allergi.astma-allergi.dk/andreallergier/latex


MakeMake Tykner kan tilsættes for at gøre latexen federe, men tørretiden forlænges en smule pr. lag. Der kan tilsættes 1-5 % tykner, alt efter hvor tyk man ønsker Latexen. Til 1 l latex skal der tilføjes max. 50 ml tykner.

Hvis du ønsker at indfarve din latex, kan MakeMake farvepigmenter kan iblandes.

 

Holdbarhed: 6 måneder fra købsdato ved korrekt opbevaring.

Herunder kan du se en guide til, hvordan du laver en latexform:



 

OBS: Da latex lufttørrer er det ikke muligt at lave afstøbninger ved at hælde latex rundt om emnet du ønsker at afstøbe. Hvis du ønsker at lave afstøbninger på denne måde, skal du i stedet benytte vores Flydende Silikone.

 

Vær opmærksom på at latexforme ikke egner sig til brug med alle typer støbebeton, da nogle støbebetoner i tørringsprocessen bliver meget varme, hvilket medvirker at latexformen begynder at klistre.

 

 

 

Kunder der har købt dette produkt har også købt