Spørgsmål om MakeMake dekorationsbeton?

Spørgsmål
Jeg faldt over jeres side, og er blevet helt bidt af det, men hvor meget er forbruget? Jeg ved godt, at det er svært afhængigt af lag tykkelse osv. Men hvor stort skal laget være eks. på et græskarhoved og hvor mange kilo i alt til dette?

Svar
Forbruget er 20 kg pr.m² til 1 cm’s tykkelse. Græskarhovedet er ca. 2 cm i tykkelsen. Men som du selv nævner, er det lidt individuelt, hvor meget dekorationsbeton man bruger alt efter, hvad man ønsker at lave, og hvor kraftigt man ønsker det. Men ovenstående er en god tommelfingerregel.



Spørgsmål
Hej er nybegynder i MakeMake. Hvor lang tid holder en pose dekorationsbeton sig, når den er åbnet og opbevares tørt?

Svar
Det vigtigste er, at det er lukket tæt, og der skal være tørt, så det ikke har mulighed for at optage fugt, men ellers 1 år.



Spørgsmål
Tak for medlemskab. Det var en helt ny verden der åbnede sig for mig i går, da jeg fik øje på Makemake ved en tilfældighed. Nu står ideerne i kø. Og alle mine surt optjente sparepenge venter bare på at blive brugt.
Dog lige et par spørgsmål til MakeMake.
Kan man bruge det i forbindelse med nyt badeværelse, i vådområde(brusekabine)?
Kan det anvendes i forbindelse med brændekomfur, brændeovn, røgrør?
Hvor varmetålende er det ?(jeg mangler en hånd eller to til at holde et røgrør på plads, og havde egentligt tænkt stentøjsler. Men det her er jo genialt hvis det kan tåle høj varme.)

Svar
Mellem 15 og 22 grader er en ideel temperatur, når man skal arbejde med MakeMake. Du kan sagtens arbejde med det ved højere temperaturer, men arbejdstiden bliver naturligvis lidt kortere, men man kan ved at fugte det løbende forlænge arbejdstiden. For det som sker når det er så varmt, er jo at vandet fordamper hurtigere fra betonen, så den ikke får den optimale hærde tid, og derved opstår der risiko for svind revner. En god ide er at lægge plastik over sine projekter, når man er færdig med at arbejde med det, så det holder længere på fugten.
Det kan sagtens bruges på badeværelser og i vådrum(vi bruger det også i akvarier). Mht. hvor meget varme det kan tåle, er det ikke testet for, hvor høj temperaturer det kan klare. Men vi har prøvet op til 300 grader og det var ikke noget problem. Men vi kan ikke give nogle garantier.



Spørgsmål
Skal der fiber i afstøbningsbetonen eller er det kun til dekorationsbetonen ?

Svar
Der skal kun fiber i dekorationsbetonen, og det er kun i første lag.



Spørgsmål
Hvor længe skal MakeMake tørre inden maling? Det har fået 2 lag, og det tykkeste sted er ca 4-5 cm. Kan man evt. pudse den tørre MakeMake lidt op, så det bliver mere glat?

Svar
MakeMake skal tørre ca. 12-14 timer før maling, og du kan sagtens slibe på det.



Spørgsmål
Hvis man laver en håndvask af MakeMake, polere den op, kan den så tåle let aftørring med eddikesyre i rengøringen, og hvad er bedst at polere den op med?

Svar
Umiddelbart så vil ubehandlet beton af alle slags reagere over for syre, poleret eller ikke poleret. Hvis det skal kunne holde, vil det kræve en overfladebehandling. Der må findes et epoxy produkt, der vil kunne bruges, men det ligger ikke lige inden for vores arbejdsområde. Prøv at Google epoxy produkter til beton. Ligeledes med beton polering, det ligger heller ikke indenfor vores arbejdsområde. MakeMake kan helt sikkert poleres op, men det er ikke noget, vi i firmaet har større erfaring med.



Spørgsmål
Er faldet over jeres side efter, at jeg har søgt efter ”falske sten”. Jeg har gang i et lille borg projekt. Jeg har i et hjørne lavet/bygget et borg lignende legehus til min søn. Jeg mangler nu bare at få det til at ligne en borg i ”rigtige” kampesten, og her var det, at jeg faldt over denne side. Jeg har derfor lige et par spørgsmål:
Borgen er lavet i MDF-plader ca. 90 cm x 120 cm og 80 cm(bred/dyb). Kan man smøre dekorationsbetonen direkte på MDF’en og holder det fast?



Svar
Du kan eventuel komme noget net på MDF-pladen, så betonen har noget at hænge fast i, eller tage noget pu-skum(det man bruger til at tætne mellem døre og vinduer med). Husk at tage en gummihandske på og så smøre det ud på MDF-pladen. Det klæber godt, og laver en ru overflade, som betonen kan binde på.

Spørgsmål
Har søgt efter vægtfylde på beton, vil gerne lige have bekræftet om jeg har forstået det korrekt,
1liter beton skulle være det samme som 2,4 liter vand?

Svar
1 liter beton vejer 2 kg. Når vi snakker MakeMake. Med andet beton varierer det. Det kommer an på hvilke fyld stoffer, der er i, dvs sten.



Spørgsmål
Jeg står inde for den nærmeste fremtid og skal sætte ca. 720 L muræne akvarium op. Sagen er den, at jeg godt kunne tænke mig at lave et skibsvrag tema i akvariet. Det vil sige, at selve akvariet skal have en effekt af, at man kigger ind på et stykke af et gammelt skibsvrag.
Akvariet måler 200 x 60 x 60 cm og skal fungere som rumdeler. Tanken var at den ene ende af akvariet, hvor der er overløb osv, skal blive dækket af noget, som ligner gamle træ brædder. Ellers skal der flere steder mellem stenene ligge nogle gamle vragdele i form af fx træstykker, et stykke af en gammel vintønde osv. Idéen er der, og jeg tror, at det kan blive super fedt.
Har i noget, som jeg kan lave delene ud af? Det er meget vigtigt, at det ikke lægger noget til vandet, da saltvands akvarier er meget følsomme over for alt, hvad der bare minder om affaldsstoffer.

Svar
Du kan nemt lave din dekoration med MakeMake. Det bliver brugt i mange akvarier, bla. Kattegat, Øresunds og Esbjerg. Så der er overhovedet ingen risiko ved at bruge det, du skal bare tjekke pH, inden du kommer fisk i.



Spørgsmål
På makemake.dk siden har jeg betragtet det lille tv klip, hvor Erik Heiss bl.a. viser, hvordan der laves naturtro bark i MakeMake. Han fortæller det gøres med en selv produceret gummiaftryk af bark.
Mit spørgsmål er så, gøres det med flydende latex, eller findes der et andet materiale, som er bedre?

Svar
Det er MakeMake's egen silikone gummi, der bruges. Det er en gummi af meget høj kvalitet og som holder til mange aftryk. Man kan købe det på makemake.dk.



Spørgsmål
Jeg har to sække med MakeMake, som jeg først skal bruge til foråret. Jeg opbevarer det i mit skur, som ikke er opvarmet. Kan MakeMake tåle lidt frost, eller er jeg nødt til at finde et andet opbevaringssted for vinteren?

Svar
MakeMake dekorationsbeton må ikke få fugt, så hvis jeg var dig, ville jeg helt klart finde et andet sted.

MakeMake - Pramvej 7 - 8940 Randers SV - Tlf. 86 42 26 26 - CVR: 39641259 - Sitemap
Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
DankortEuroCard / MasterCardMaestroVisaVisa Electron

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside